2020-06-04

4 Tips – Sådan tager du kontrol over din økonomi

I denne artikel byder vi på fire konkrete tips til, hvordan du kan få bedre kontrol over din økonomi. Alt sammen for at du skal være rustet til at kunne klare uventede hændelser og slippe for at havne i økonomisk modvind. Betragt det som en nystart for din tegnebog!

Et budget er alfa og omega

Som vi alle sammen ved, så kan det nogle gange være svært at holde styr på, hvor pengene bliver af. Ved at have et budget får du et bedre helhedsbillede af din økonomi, samtidig med at du kan ruste dig til de der måneder, som du på forhånd ved bliver lidt hårdere. Hvordan kommer man i gang? Jo, begynd med at skrive alle dine udgifter ned ved at se i din bankapp. Allerede her kan du få en tidlig indikation på, om du bør prioritere anderledes i din økonomi, især hvis du bruger mere, end du får ind.

Trin to er at specificere dine faste månedlige udgifter – fx husleje, mobil og elregninger. Det kan også være en god idé at medtage tilbagevendende årlige udgifter som fx vægtafgift, fødselsdagsgaver og julegaver. Ved at gøre dette får du ret hurtigt et overblik over, hvor mange penge du egentlig har til rådighed hver måned. Nu handler det om at prioritere dine penge.

På shoppelagom.dk er der et enkelt budgetværktøj, hvor du kan lægge dit helt eget budget på et øjeblik.

Prioriter mere

Nøjagtig som det fremgår af overskriften, så er det vigtigt at prioritere, hvordan du skal bruge dine penge. Det er måske på tide, at du gennemgår dine forskellige abonnementer og streamingtjenester? Du har formodentlig ikke brug for dem alle sammen. Måske er det også på sin plads at droppe den der take away-kaffe hver morgen? Hvis du gør det, vil du kunne mærke, at der er masser af penge at spare. Du skal ganske enkelt prioritere mere.

Spar 10 %

Når du alligevel er i gang med din økonomiske planlægning, så foreslår vi, at du også begynder at se på, hvor meget du sparer op. En tommelfingerregel er, at ca. 10 % af din disponible indkomst bør gå til opsparing – hvis du kan. Til at begynde med er det vigtigt at fokusere på at skabe en buffer, der svarer til ca. 2-3 månedslønninger. Med sådan en er du bedre rustet over for uventede udgifter samtidig med, at du skaber en større økonomisk tryghed.

Bliv inspireret

På nettet er der masser af forskellige forummer, blogs og Facebook-grupper, hvor du kan blive inspireret af andre. Dels med hensyn til at få flere penge til overs i hverdagen, men også hvordan man kan tænke mere økonomisk.