En undersøgelse foretaget af Norstat for Alektum Group fandt, at 49 procent af danske forældre udtrykte bekymring for deres børns finansielle evne, og de potentielle udfordringer det måtte møde som voksne.
– Som inkassovirksomhed, ser vi konsekvenserne af, ikke at at have tilstrækkelig økonomisk indsigt. Over-gældsætning er en reel bekymring, især blandt unge voksne, da økonomiske problemer tidligt i livet, kan være svære at rette op på, siger Moa Tyborn, kommunikations- og markedsføringsdirektør hos Alektum Group.
Statistikker viser også at antallet af unge danskere mellem 18 og 30, der registreres i RKI igen er stigende efter at have været faldende i næsten et årti. Dette samtidig med at den gennemsnitlige inkassogæld er stødt stigende, belyser behovet for at klæde den unge generation på til en finansiel stabil fremtid.
– Hvis vi ikke gør noget nu, risikerer vi at næste generation vokser op med endnu større økonomiske problemer, siger Moa Tyborn.
Forskning viser, at børns holdning til, og vaner omkring penge begynder, at udvikles allerede i seks- til syvårsalderen. Samtidigt er penge i dag et meget abstrakt begreb, i takt med at kontanter forsvinder mere og mere. Dette gør det svært for forældre at forklare, og for børn at forstå, hvad penge egentlig er. Derfor lancerer vi nu Pengesnakken i Danmark. Formålet er at hjælpe forældre til at tale om penge med børn, og øge den økonomiske forståelse i samfundet.
– Det er utroligt vigtigt, at man som forælder på en naturlig måde, taler om penge med sine børn i hverdagen for at give dem et stærkt økonomisk ståsted som voksne. Gennem Pengesnakken vil vi øge engagementet hos forældre, men også give dem vejledning og værktøjer til at starten pengesnakken med sin børn, siger Moa Tyborn.
Kernen i initativet er hjemmesiden pengesnakken.dk samt instagramkontoen @pengesnakken, hvor forældre og andre voksne kan få masser af tips og råd til, hvordan man kan tale om penge derhjemme på en måde så børn forstår det.
I Sverige har Pengesnakken eksisteret siden 2021, og har siden opnået stor opmærksomhed og udbredelse. Næsten hver tredje svenske forælder kender til initiativet og tusindvis af mennesker får tips og vejledning via sociale medier og hjemmesiden.