2021-04-22

Kreditkort – for nybegyndere

Hvad indebærer det egentlig, når man handler med kreditkort? I denne artikel ser vi nærmere på både fordelene og ulemperne ved at købe på kredit. På den måde bliver det nemmere for dig at afgøre, om kreditkortet er noget for dig.

Fordele

Uforudsete udgifter
Hvis du har et kreditkort, så har du mere eller mindre altid penge ved hånden. Som vi alle sammen ved, så kan uventede udgifter dukke op både pludseligt og ubelejligt. Hvis der skulle opstå problemer med opvaskemaskinen eller køleskabet, så har du altid adgang til penge, så du kan løse situationen.

Tydeligt økonomisk overblik
Nogle gange kan det være svært at holde styr på, hvor meget man bruger på diverse kategorier hver måned, fx mad, transport og fornøjelser. Med et kreditkort får du et tydeligt overblik over dine månedlige udgifter, eftersom du får en samlet faktura med alle de køb, du har gennemført i løbet af en måned.

Rabatter
I dag tilbyder langt de fleste kreditkortudbydere rabatter ved betaling med kreditkort. Det kan fx være rabat ved køb af mad eller booking af hotel.

Ulemper

Lidt for lettilgængelige penge

Nogle gange kan en fordel også gå hen og blive en ulempe. Hvis du konstant har adgang til penge i form af et kreditkort, så har du hele tiden mulighed for at shoppe. Derved er der risiko for, at du bruger flere penge, end du egentlig har råd til. Du skal med andre ord tænke dig grundigt om, inden du gennemfører et køb.

Det kan blive dyrt
Når du køber noget på kredit, så får du samtidig et tilbud om afbetaling. Dette medfører unødvendige og ofte dyre kreditomkostninger, hvilket kan gå hen og blive en dyr affære. Derfor er det en god idé at betale gælden med det samme, hvis du har mulighed for det.

Forudsætter, at du har den samme løn hele tiden
De køb, du gennemfører i fx marts, bliver faktureret og skal betales i april. Derfor er det en forudsætning, at du har den samme løn den efterfølgende måned. Men hvad sker der, hvis du skulle gå hen og blive syg eller arbejdsløs? Eller hvis bilen går i stykker? Så står du lige pludselig uden indkomst. Med andre ord: Tænk dig om, inden du handler.