2023-04-28

5 vigtige faktorer, når du skal vælge og vurdere en inkassopartner

At vælge en inkassopartner kan være en kompleks proces, som kræver en nøje vurdering af deres måde at balancere AI og den personlige kontakt på, enkelhed i integration og rapportering samt stabilitet, pålidelighed og compliance. Det er afgørende at vælge den rette partner, der ikke kun leverer resultater, men også sørger for en god kundeoplevelse og beskyttelse af dit brands omdømme. Her er nogle vigtige faktorer at være opmærksom på, når du vurderer en inkassopartner:

Personalisering

Hvilke oplysninger bruger de for at personliggøre kundekontakten? Får du adgang til avancerede BI-værktøjer for indsigt i kundeadfærd gennem hele kredithåndteringsprocessen? Skræddersyr de kommunikationskanalerne ud fra dine kunders præferencer, tidspunkt på dagen og tonalitet? Eller arbejder de ud fra traditionelle ”one size fits all”-metoder?

Kombination af AI og personlig kontakt

Inkassobranchen er kommet langt – fra gamle metoder og traditionelle statiske processer til innovativ teknologi som datamodellering og maskinlæring. Hvad er deres holdning til AI og maskinlæring, når det gælder optimering af resultater og bedre kundeoplevelser? Hvilken proces har de for løbende forbedringer? Har de en stærk champion/challenger-testkapacitet, og får de hjælp af maskinlæring?

At vælge en partner, som lover bedre resultater ved at lade AI og automatiserede programmer vælge, hvornår og hvordan de skal kommunikere med forskellige kunder kan virke som et skridt i den rigtige retning. Men ikke mere end det – det er kun et skridt. For et optimalt resultat har du brug for en kombination af avanceret teknologi og personlig kontakt.

Ét system

Led efter et inkassofirma, som tilbyder ét samlet system for alle markeder for at forenkle transaktioner på tværs af grænser. At have et system, som er nemt at navigere i, og hvor alle kunder er samlet, uanset hvor kunden befinder sig, eller hvilken valuta gælden betales i, er en stor fordel og forenkler gennemsigtighed, rapportering og administration.

Compliance-faktorer

Din inkassopartner skal naturligvis have processer på plads, som følger alle gældende love og regler.  Da det er et komplekst område, er det også godt at have en partner, som kan give råd og vejledning, specielt hvis du har kunder i flere lande. Hvis inkassopartneren har lokale kontorer, betyder det normalt, at de nemt kan navigere mellem forskellige sprog, kulturer og regler, hvilket kan gøre din hverdag lidt nemmere.

Fleksibilitet, gennemsigtighed og opfølgning

En partner, som er fleksibel, når det gælder implementering, integration og det løbende samarbejde, f.eks. for at optimere processer eller løse eventuelle problemer, kan være afgørende for et vellykket samarbejde.

Det er også vigtigt at arbejde med en partner, som garanterer regelmæssig opfølgning for at optimere præstation, høj kvalitet og fremskridt i jeres samarbejde.