Nøglen til væksten er primært en stor efterspørgsel efter to af virksomhedens finansielle serviceydelser: porteføljekøb og inkasso. Mange nye kunder er kommet til som f.eks. telefonselskabet 3, PayEx, Folkefinans og Ferratum, samt Alektum Groups investeringer i gældsporteføljer er steget kraftigt i årets løb. Firmaet har i det forgangne år også kunnet ekspandere sine aktiviteter internationalt ved at få autorisation til at drive finansiel virksomhed i Norge og Holland.

– Det er fantastisk at se tilbage på 2017. Vores aktiviteter drejer sig om at hjælpe andre virksomheder til at opnå vækst ved hjælp af finansielle løsninger og rådgivning. At vi selv oplever så kraftig ekspansion bekræfter, at vi med succes har gjort en forskel for vores kunder og partnere, hvilket føles utrolig godt, fortæller Mats Augurell, adm. direktør hos Alektum Group.

Fokus på e-handel og digitalisering

Visionen for 2018 er fortsat at opnå samme vækstrate og arbejde med international ekspansion. Det betyder f.eks., at vores serviceydelser skal tilpasses til e-handel og den digitale transformation, der er i gang.

– Digitaliseringen har konsekvenser for virksomheder. Transaktionsmetoder og forbrugsmønstre er i konstant forandring. Vi ser, at vores udvalg af finansielle serviceydelser efterspørges langt mere af virksomheder, der arbejder inden for retail og e-handel, fortæller Mats Augurell.